WeBible

1 - Har Mennesket paa Jord ej Krigerkaar? Som en Daglejers er hans Dage.

2 - Som Trællen, der higer efter Skygge som Daglejeren, der venter paa Løn,

3 - saa fik jeg Skuffelses Maaneder i Arv kvalfulde Nætter til Del.

4 - Naar jeg lægger mig, siger jeg: »Hvornaar er det Dag, at jeg kan staa op?« og naar jeg staar op: »Hvornaar er det Kvæld?« Jeg mættes af Uro, til Dagen gryr.

5 - Mit Legeme er klædt med Orme og Skorpe, min Hud skrumper ind og væsker.

6 - Raskere end Skyttelen flyver mine Dage, de svinder bort uden Haab.

7 - Kom i Hu, at mit Liv er et Pust, ej mer faar mit Øje Lykke at skue!

8 - Vennens Øje skal ikke se mig, dit Øje søger mig — jeg er ikke mere.

9 - Som Skyen svinder og trækker bort, bliver den, der synker i Døden, borte,

10 - han vender ej atter hjem til sit Hus, hans Sted faar ham aldrig at se igen.

11 - Saa vil jeg da ej lægge Baand paa min Mund, men tale i Aandens Kvide, sukke i bitter Sjælenød.

12 - Er jeg et Hav, eller er jeg en Drage, siden du sætter Vagt ved mig?

13 - Naar jeg tænker, mit Leje skal lindre mig, Sengen lette mit Suk,

14 - da ængster du mig med Drømme, skræmmer mig op ved Syner,

15 - saa min Sjæl vil hellere kvæles, hellere dø end lide.

16 - Nu nok! Jeg lever ej evigt, slip mig, mit Liv er et Pust!

17 - Hvad er et Menneske, at du regner ham og lægger Mærke til ham,

18 - hjemsøger ham hver Morgen, ransager ham hvert Øjeblik?

19 - Naar vender du dog dit Øje fra mig, slipper mig, til jeg har sunket mit Spyt?

20 - Har jeg syndet, hvad skader det dig, du, som er Menneskets Vogter? Hvi gjorde du mig til Skive, hvorfor blev jeg dig til Byrde?

21 - Hvorfor tilgiver du ikke min Synd og lader min Brøde uænset? Snart ligger jeg jo under Mulde, du søger mig — og jeg er ikke mere!